Kornets historie

Korn har spillet en væsentlig rolle i menneskets historie. Korn har været en livgivende del af vores eksistensgrundlag, siden vi gik fra at være samlere til at blive agerbrugere. I det område, man kalder ”den frugtbare halvmåne”, som består af landende Syrien, Palæstina, det sydlige Tyrkiet, Iran og Irak, har man for mere end 10.000 år siden dyrket korn. Det første korn, man dyrkede, var emmer-hveden. Emmer-hvede er opstået i naturen ved at en vild hvedeart, énkorn, krydsede med en anden vild græsart, som hedder Gedeøje. Denne nye, naturlige vilde Emmer-hvede blev opdaget af vores forfædre i ”den frugtbare halvmåne”, som begyndte at spise den. De begyndte også et forædlingsarbejde, som har stået på lige siden. Ved konsekvent at vælge de kornplanter, som havde flere og større kerner til at udplante år efter år, blev udbyttet større og større.

Svedjerug

Korn til grød og brød

Under vore hjemlige himmelstrøg begyndte man for 6000 år siden at dyrke jorden. Dengang var det kerner af hvede, rug og byg, som blev dyrket. Kernerne blev ikke malet til mel, men i stedet kogt og lavet til grød. Senere begyndte man at male kornet til mel og bage brød af det.

De kornsorter, man kan se på markerne i dag, er ikke de samme som dem vore forfædre dyrkede. Planteforædlere har siden 1800-tallet arbejdet med at lave nye og bedre sorter, som giver større udbytte og som er modstandsdygtige overfor sygdomme og angreb fra skadedyr.