Humle

Humlehaven i Årslev. Foto: Institut for Havebrugsforskning, Aarhus Universitet, Årslev.

Humleplanten er en staude med en urteagtig lianlignende vækstform. Hvert år sender planten op til 10 meter lange skud op af jorden med en vækst hastighed på 10-20 cm i døgnet. Skuddene er besat med små fine kroge, som planten hager sig fast med. I naturen snor den sig op ad stammer og grene, og ikke mindst sine egne visne ranker fra året før. Dyrkes humlen i en have eller på en mark, vokser den typisk på pæle, hvorpå der er monteret kraftige snore.  

Humleplanter er det man kalder tvebo eller sær kønnet. Det vil sige, at den enten kan være af han- eller hunkøn. Det er hunkønsplanterne der er de mest eftertragtede, eftersom det er dem der bærer de såkaldte humlekopper i sensommeren. Humlekopper har i mange århundrede været anvendt som krydderi og konserveringsmiddel i gærede drikke såsom øl og mjød. Humlekopperne indeholder stofferne resin og lupulin, som giver den bitre smag og over 300 forskellige æteriske olier. Olierne giver de citrusagtige, blomstrede og krydrede aromatiske nuancer i øllet. På grund af humlens beroligende effekt er humlekopper også blevet brugt i folkemedicin som sovemiddel.

Humlen kræver en velnæret, humusrig jord og gode læ forhold for at kunne klatre. Humlen formeres ved deling af jordstænglen om efteråret. Frøformering er også mulig, men så er man ikke sikker på, om det er en han eller en hun plante, der vokser op.