I Danmark har vi mere end 260 danske æblesorter. Alle har de forskelligt udseende løv, frugtegenskaber og varierende modtagelighed overfor sygdom. De forskellige æblesorter modnes ikke samtidig. Derfor taler man ofte om sommer-, høst-, og vinteræbler. Høsten begynder hos os i juli og varer til langt hen på efteråret. Æbler kan naturligvis spises som de er, men mange sorter egner sig bedre til andre formål. Dette har ført til, at man også inddeler æbler i spise- og mad-æbler. Ordene dækker over begreberne søde og sure æbler

For at et æbletræ sætter frugt, skal bier eller andre insekter bringe blomsterstøv fra et andet æbletræ. Man skal derfor sikre sig, at der er andre æbletræer i nærheden, før man planter et enkelt æbletræ i sin have. Formering af æbletræer sker ved podning. Ved denne metode er man sikker på at få nye æbletræer med nøjagtig samme egenskaber som det træ, man tager podekvisten fra. Man kan naturligvis også formere æbletræer ved at plante frø, men resultatet er usikkert, da man ikke kender det nye træets egenskaber før det efter et par år bære frugt.

Æbletræer skal beskæres. Specielt de nye grene som har en vækst, hvor grenen vokser vinkelret opad. Disse grene har en tendens til at være sårbare i blæsevejr, når grenen om efteråret tynges af frugt. Et godt træ er klippet således, at der er mange af de stærke frugtbærende grene. Et vildt voksende æbletræ vil fra naturens side udvikle sig til en ca. 5m høj busk i stedet for et træ.

Æblet er blevet anvendt langt tilbage i historien og er den eneste frugt, der har et navn, som kendes fra de ældste europæiske sprog. Selve ordet æble kommer af germansk ”apalja”, som igen kommer af indoeuropæisk ”abel”. På begge de rekonstruerede sprog betyder ordet ”frugten æble”.