Svalbard

Tegning: Global Crop Diversity Trust
Ankomsttunnel. Foto: LMD

På Svalbard er der indrettet en international opbevaringsfacilitet, som kan bruges af alle verdens genbanker – således også NordGen. Frøene på Svalbard skal fungere som en sikkerhedskopi i tilfælde af atomkrig, naturkatastrofer eller andet, som kan true genbanker i andre dele af verden.

Lagerfaciliteten er lavet ved at sprænge hul ind i fjeldet, hvor der er bygget 3 store lagerhaller, der hver kan rumme 1,5 millioner frøprøver.  Lagerhallerne ligger for enden af en 100 m lang ankomsttunnel dybt inde i fjeldet. Herinde hjælper permafrosten og en køleenhed med at holde temperaturen på -18 Co. Frøene er pakket i forseglede poser som igen er forseglet i kasser, der er placeret i høje reoler. Den lave temperatur og det lave indhold af ilt sørger for, at de naturlige ældningsprocesser i frøet forsinkes. Permafrosten sikrer, at den lave temperatur kan bibeholdes, selv om strømmen skulle gå.