Randers Regnskov

Randers Regnskov er en tropisk zoologisk have med en naturskøn beliggenhed lige ned til Gudenåen. Hvert år besøger i omegnen af 300.000 gæster regnskoven, der med sine 3 markante kupler præsenterer regnskov fra både Asien, Afrika og Sydamerika. I kuplerne møder man masser af fritlevende dyr som for eksempel aber, papegøjer og flyvende hunde. Man kan også gå på opdagelse under vandet og kigge på søkøer og koralrevsfisk. De modige gæster kan besøge slangehallen, hvor fritgående kvælerslanger kravler frit rundt.

Æbler foran Randers Regnskov

Sjældne planter er ikke kun tropiske...

Lige uden for Randers Regnskov er et stort område beplantet med frugttræer og bær, som kommer ind under kategorien plantegenetiske ressourcer. En af Randers Regnskovs fornemste opgaver er nemlig at være med til at bevare den biologiske mangfoldighed i verden, hvilket har afstedkommet flere projekter i ind og udland.