Mørdrupgård Korn

En gammel kornsort kaldet Sorthavre.

Mørdrupgård Korn i Nordsjælland er en økologisk bedrift hvor et stort antal forskellige gamle kornsorter bliver dyrket.

Korn er ikke bare korn. Der findes hundredvis af forskellige sorter, som alle sammen er lidt forskellige fra hverandre. I et storstilet projekt skal Mørdrupgård korn opformere og afprøve et stort antal gamle danske kornsorter i forventning om at finde sorter, som både er egnet til økologisk dyrkning og som smager forskelligt fra de sorter, der dyrkes i dag.