Melstedgård

Melstedgård er Bornholms landbrugsmuseum og har til huse i en smuk gammel gård i Gudhjem.
På museet er et demonstrationsprojekt i gang, som drejer sig om opformering og bæredygtig udnyttelse af de gamle, bornholmske frugtsorter.

Bornholms frugter

Æbleblomster på Melstedgård.

Melstedgårds lille frugtplantage ligger på ”Grønningen” sydøst for Melstedgård. Her kan man opleve 26 frugttræer af gamle bornholmske sorter - 24 æbler og 2 pærer. Træerne blev indsamlet i 1989, hvor der blev iværksat en indsamlingskampagne for lokale gamle sorter. Podekviste fra frugttræer blev forskellige steder på øen og blev indsamlet og derefter podet på en såkaldt ”mellem-grundstamme”. Træerne blev efterfølgende plantet på én række for at vokse til og være beskyttet i deres første år. I 1991 blev de plantet ud, hvor de står i dag.

Yderligere 156 frugttræer er fornyeligt blevet podet og plantet i en lille beskyttet frugthave. Den lille ”rugeæblehave” skal passes og plejes og efter to års forløb skal stammerne plantes ud i en stor ”frugtplantage” på et areal umiddelbart nord for Melstedgårds parkeringsplads. Området vil komme til at fremtræde som et rekreativt område med borde og bænke, information om æblerne og forskellige aktiviteter i årets løb, fx demonstration af beskæring, podning, bestemmelse af æbler mm. Således kan fremtidige generationer også nyde Bornholmske frugter.