Landbrugsmuseet Gl. Estrup

Æblegren i Gl. Estrups frugthave. Foto: Landbrugsmuseet Gl. Estrup

Dansk Landbrugsmuseum, og Jyllands Herregårdsmuseum ligger side om side i det naturskønne Norddjurs. På landbrugsmuseet er en spændende udstilling med alt der har haft med landbrug at gøre de sidste 6000 år i Danmark. Blandt andet råder museet over en enestående samlinger af landbrugsredskaber og -maskiner fra 1700-tallet til nutiden. Derudover har museet i en årrække beskæftiget sig med bevaring af såvel planter som husdyr. Det, som kulturhistorikere kalder ”den levende kulturarv”. På udendørsarealerne, som udgør 125 tønder land, kan man derfor besøge en landbrugsbotanisk have, en æbleplantage og se masser af gamle danske husdyr.

Landbokulturens nytteplanter

På Landbrugsmuseet har man etableret en række store beplantninger af gamle danske lokalsorter af æbletræer, bærbuske, jordbær, rabarber og humle. Beplantningen sker som et led i et omfattende bevarings- og demonstrationsprojekt, iværksat af Fødevareministeriet, om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske plantegenetiske ressourcer.