landbrugsarven.dk | |
|
| Projekt om kræge
På Falster bor skovfoged Thyge Andersen, hvis hjerte banker varmt for blommesorternes stamfar, krægen. Krægen er relativt ukendt og trængt i det moderne kulturlandskab, men sådan har det ikke altid været. Med sine ca. 2 cm store og velsmagende frugter har krægen i århundreder været en almindelig brugt og skattet frugt. Man ved fra udgravninger, at man har spist kræge helt tilbage i vikingetiden. Krægen undersøgesI projektet om krægen skal dens egenskaber som fødevare testes. Det sker i samarbejde med Grønt Center i Holeby, som skal teste dens kulinariske egenskaber, herunder høsttidspunkt ud fra smagsprøvning og frugtens holdbarhed. Endvidere bliver mulighederne for at anvende krægen i hegn og som biotopforbedrende plante undersøgt. |